Historien om døre og vinduer udvides

De tidligste sprossede vinduer kan findes i Han-grave og keramikhuse, og der er også et stort antal murstens- og træbygninger og vægmalerier i Tang-, Song-, Liao- og Jin-dynastierne. Fra Ming-dynastiet og fremefter blev det gradvist erstattet af karmvinduer i vigtige bygninger, men det bruges stadig i folkearkitekturen. Tidligere brugte Tang stadig mest sprossede vinduer, som ikke kunne åbnes, så funktionen og formen var begrænset. Siden Song-dynastiet er der kommet flere og flere vinduer til at åbne og lukke, og der er sket en stor udvikling i type og udseende. I Song-dynastiet brugte man en lang række sprossevinduer, og udover de ternede var der kuglemønstre, ældgamle pengemønstre m.m., som forbedrede lysforholdene og øgede den dekorative effekt. Song-dynastiets karmvindue er blevet sat på karmvæggen mellem de to sider af halldøren, som er udviklet fra gitterdøren, så formen er ens, men der er kun gitterøjne, taljeblomsterbrædder og ingen vand spærrebrædder. Grenplukkevinduet blev første gang set i Han-keramikbygningen, der blev gravet frem i Guangzhou. Støttevinduet i den nordlige del af Qing-dynastiet blev også brugt på karmvæggen, som kan opdeles i to dele, den øverste del er grenvinduet, og den nederste del er vinduet, og de to er lige store. På grund af behovet for mere ventilation om sommeren, er arealet af støttevinduerne omkring dobbelt så stort som området for vinduesfjernelse, og rudernes mønstre er også meget rige. I Ming- og Qing-dynastierne arvede stilen med døre og vinduer stort set Song-dynastiets praksis, og midt i Qing-dynastiet begyndte man at anvende glas på døre og vinduer.

Kinas moderne bygningsdøre og vinduer blev udviklet i det tyvende århundrede, og metaldøre og -vinduer repræsenteret af ståldøre og vinduer har en historie på 90 år i Kina. Imidlertid er guldalderen for udviklingen af ​​døre og vinduer i moderne kinesisk arkitektur de tyve år af 1981~2001. I 1911 blev ståldøre og vinduer introduceret til Kina, hovedsageligt produkter fra Storbritannien, Belgien og Japan, og koncentreret i de "lejede steder" i kysthavnebyer som Shanghai, Guangzhou, Tianjin og Dalian. I 1925 begyndte Kinas nationale industri i Shanghai at producere ståldøre og vinduer i små mængder, og før grundlæggelsen af ​​Ny Kina var der kun mere end 20 værkstedslignende håndværksfabrikker. Efter grundlæggelsen af ​​Folkerepublikken Kina har ståldøre og vinduesvirksomheder i Shanghai, Beijing, Xi'an og andre steder bygget store produktionsbaser for ståldøre og vinduer, som er blevet meget brugt i industrielle bygninger og nogle civile projekter. I slutningen af ​​halvfjerdserne gennemførte staten ihærdigt ressourceallokeringspolitikken om at "erstatte træ med stål", og landet startede et klimaks med at fremme ståldøre og vinduer, stålstilladser og stålforskalling (omtalt som "tre stålerstatninger for træ"), hvilket i høj grad fremmede udviklingen af ​​ståldøre og vinduer. 80'erne var de traditionelle ståldøre og vinduers storhedstid, og markedsandelen nåede engang (1989) op på 70%. Døre og vinduer af aluminiumslegering blev introduceret til Kina i halvfjerdserne, men de bruges kun i udenlandske ambassader i Kina og enkelte udenrigsrelaterede projekter. Med den dybtgående udvikling og effektiviteten af ​​berigtigelsen af ​​national økonomisk styring har aluminiumsdør- og vinduesserien også udviklet sig fra 4 varianter og 8 serier i begyndelsen af ​​firserne til mere end 40 varianter og mere end 200 serier, hvilket danner en relativt udviklet aluminium dør- og vinduesproduktsystem og fastlæggelse af status for søjleprodukter.